mandag den 10. juni 2013

Fra stor til lille

Nu vil jeg gerne skrive om et emne der omgiver os dagligen.
Måske plages du af den, måske ikke.
For min del var det en daglig kamp. Det er det stadig. Bare ikke i samme omfang som tidligere.

VÆGTEN


Jeg vil ikke gå helt ind i mindste detalje, men fortælle lidt om mig og mine synspunkter.
Hver dag ser vi reklamer hvor folk er rigtigt tynde.
Det har  altid plaget mig. Dog ikke lige så meget nu som tidligere.
Jeg har bleven lidt klogere med årene.
Mange tynde folk jeg mødt i min kamp mod kiloene har været fordomsfulde og rent ud sagt onde.
Almindelige mænnesker til fagfolk til læger på sygehus har alle været rigtigt onde.
Det sårer. 
MEGET.
Især når folk ikke kan se eller forstå hvilken kamp jeg har kæmpet i så mange år.
Du er for fed.
Skal du virkelig spise den is der?
Du er doven.
Gå lidt mere.
Start med at træne.
Hold op med at spise alt det slik du spiser.

Hvordan kam folk komme med de udsagn?!?
Spionerer de på mig?
Nåh nej. Det gør dem ikke. For så ville de ha set at jeg er ikke doven og jeg lever ikke på slik og andre søde sager. Spiser heller ikke ret meget fedt.

Hvorfor vil dem ikke forstå at jeg sliter måsen af mig og virkelig prøver?
Har du ikke noget pænt at sige så hold din kæft.
Det er nu min mening.

For mig virker det som at jo tyndere du er desto mindre hjærne og hjærte har du.
Nu siger jeg ikke at alle er af den slags.
Men mange er. Rigtigt mange. I hvert fald dem jeg mødt på min vej.
Tror I det er sjovt at fylde 2 sæter i bussen.
At måtte gå omvejer i butikker og andre steder fordi du ikke kan komme frem.
At ikke finde tøj der passer.
Osv...
Nej det er ikke sjovt. Slet ikke.
Store mennesker skal osse spise for at overleve.
Store mennesker skal osse have lov til at nyde en is, en chokolade eller andet i fuld offentlighed.
UDEN at blive set ned på, grinet af, peget på osv...
Store mennesker er osse mennesker.
I hvert fald i min verden.

Jeg vejede 145kg inden jeg tog en STOR beslutning.
Jeg har aldrig været en jo-jo slanker.
Det gik ikke. Hvis jeg bare kunne det ville det hele have været nemt.
Jeg prøvede ALT uden resultater.
Det gav reultater. Bare den forkerte vej.
Jeg gik OP i vægt af diæter, slankekurer og pulverkurer.
Jeg gik OP i vægt af at spise salat, grøntsager og leve et sundt liv.
Lige meget hvad jeg gjorde gik jeg op i vægt.
Ikke engang receptpligtige slankepiller havde nogen effekt.
Der blev taget spandevis med blodprøver og uttallige undersøgelser for at finde orsagen.
Alle svar kom tilbage enten som negativ eller normal.
Det eneste jeg fejlede var en lille smule for lavt jern.
Jeg såg ikke nogen anden udvej end at spørge om hjælp.
En hjælp der ville forandre mit liv for evig.
En hjælp der stadig giver mig forskellige problemer og komplikationer.

Jeg bad min fastlæge om råd og hjælp.
Jeg ville have en Gastric By Pass. (GBP)
En operation hvor mavesækken klippes over og laves mindre.
MEGET mindre.
Og tarmen forkortes med op til 40 cm.

Væntetiden for mig var heldigvis forholdsvis kort.
I hvert fald til første besøg.
Fra den første dato til min operation gik der et godt stykke tid.
Det skal undersøges, tages blodprøver, vejes, til diætist osv...
Så måtte jeg igennem en flere måneder langt kursus.
Et kursus hvor der blev snakket om mad før og efter operationen.
Blæh. Ikke endnu en der skal snakke om mad.
Men det var helt anderledes på det kursus.
Ting blev forklaret på en rigtig god måde.
Der blev osse snakket om forberedelser før operationen, selve operationen, efter operationen og mulige komplikationer og bivirkninger.
Der kom endda tidligere opererede og fortalte sin historie.
Både solskinshistorier og de lidt mindre gode nogen.

Men jeg var fast besluttet.
For at rædde mig selv og leve længer end til 35 så måtte der bare ske noget.
Jeg glædet mig til operationen.
Var selvfølgelig nervøs.
Ikke alt gik lige så godt dessværre.
Men jeg kom mig igennem det.
Og ja. Det er rigtig. Lige efter operationen er det tesked der gælder.
Et par teskeder ad gangen så er man godt mæt.
Jeg var overrasket.
Havde en del problemer i tiden efter operationen.

Ville jeg have taget operationen hvis jeg ville gå igennem det samme igen?!?
Ja. Det ville jeg. Den har ræddet mit liv.
Det er jeg overbevist om.
Min astma læge fik sig noget af et sjok.
Han har aldrig i hele sit liv set nogen der har forbedret sin lungekapasitet og formindsket sin astma så meget som jeg gjorde. Det var helt vildt :-D

Nu, flere år efter, er der stadig nogen ting der laver problemer for mig.
Der er flere slags frugt, grøntsager, krydderier osv jeg ikke kan spise.
Har af og til problemer med mad der "sidder fast" og ikke kommer ned i mavesækken.
Det er dog blevet meget bedre siden operationen.
Der var det tidt jeg kastet op fordi maden ikke kom ned.

Jeg kan stadig spise nogen former for slik og kager.
Men langt fra alt.
Cips, wienerbrød og vingummi er de ting der stiller til det mest for mig.
Andre ting kan jeg godt spise.
Bare i små mængder. Hvis ikke får jeg kvalme og det der kaldes for dumping.
Det står på i op til et par timer. Og under den tiden har jeg det virkelig skidt!
Men det går over. Og jeg lærer at kontrollere det bedre næste gang eller helt holde mig væk fra det.
Jeg har stadig ca 10-15 kg for meget hvis man skal gå efter "normalen" og det læger siger.
Men der er ikke nogen læge der har kommenteret min vægt siden jeg tabte mig så meget.
Selvom jeg stadig er lidt buttet.
Noget af det er løs hud.
Har ikke så meget løs hud som jeg havde forventet. :-)
Den plager mig dog nogen gange.
Har kun været inde på tanken et par gange om jeg skulle få det fjernet.
Men nej. Det forringer ikke min livskvalitet så meget at det SKAL fjernes.
Det går ikke ud over mit helbred.
Og jeg vil ikke risikere alle de komplikationer der kan opstå.
Så for nu lader jeg det bare være.

Nu har jeg det meget bedre fysisk og psykisk.
Tænker stadig over min vægt.
Tager mig selv i at gå omveje nogen gange af gammel vane.
Kigger stadig på tøj der er alt for stort.

Jeg er indimellem nødt til at have flydende kost fordi min mave brokker sig og jeg får kvalme af alt jeg drikker og spiser.
Men nogen dage på flydende så er det over :-)

Jeg har for længst besluttet mig for at ikke tiilhøre "de slags mennesker".
Så jeg er stadig glad og positiv.
Har stadig både hjerte og hjerne i behold ;-)

Nu her, helt til sidst, kommer der et collage af billeder fra før operationen og til nu hvor min vægt er stabil.


Måske det kan inspirere nogen.

Har I nogen spørgsmål må I gerne skrive til mig.

Hav en dejlig dag <3